Mads Pedersen fastholder førertrøje med andenplads
Mads Pedersen holdt fast i førertrøjen i Etoile de Bessèges med en andenplads på 2. etape. Foto: Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix
Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix
Det var tæt på endnu en etapesejr til Mads Pedersen i Frankrig, men Bryan Coquard knækkede ham på målstregen.
Trek-danskeren Mads Pedersen forsøgte at kopiere sejren fra onsdagens åbningsetape i Etoile de Bessèges, men på 2. etape var målbakken lige nøjagtigt for lang.
Bryan Coquard havde lige et par hårde tråd mere i benene end den danske eksverdensmester, som blev henvist til andenpladsen.
Til gengæld fastholdt han den samlede føring, så han også vil være iklædt den røde førertrøje, når rytterne fredag tager hul på 3. etape.
Han har et forspring på 17 sekunder til franske Mathieu Burgaudeau og yderligere 4 sekunder ned til italieneren Alberto Bettiol.
Afslutningen på torsdagens etape mindede meget om åbningsetapen, hvor Mads Pedersen med et kraftfuldt ryk godt 400 meter fra mål slog hul og tog sejren.
Samme manøvre forsøgte han torsdag. Han lå længe til at holde til mål, men hurtige Bryan Coquard fra Cofidis fik klemt sig forbi på de sidste 30 meter.
Norske Tobias Johannessen blev treer, mens Burgaudeau og Bettiol kom ind på de næste pladser.
Der resterer tre etaper af etapeløbet, der rangerer på niveau lige under World Touren. Sidste etape søndag er en godt ti kilometer lang enkeltstart.
Mads Pedersen er indtil videre ikke blevet dårligere end nummer to i år. I weekenden blev han nummer to i endagsløbet GP La Marseillaise, som var hans første løb i 2022.
Torsdagens 2. etape i stærkt besatte Volta a la Comunitat Valenciana resulterede i endnu en sejr til Quick-Step.
Onsdagens vinder Remco Evenepoel trak feltet ind på den sidste kilometer, og i spurten var holdkammeraten Fabio Jakobsen fuldstændig suveræn.
Han kunne endda stoppe med at træde igennem næsten 25 meter fra mål, da han havde slået hul til konkurrenterne. Evenepoel kom i mål i samme tid og er fortsat i førertrøjen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned