Mads Pedersen hylder sit hold efter Vuelta-hattrick
Mads Pedersen har vundet fire etapesejre i grand tours i 2022 - tre i Vuelta a Espana og én i Tour de France. Foto: Oscar Del Pozo Canas/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen fremhæver sit stærke hold efter sin tredje etapesejr i årets Vuelta a Espana.
Den danske cykelstjerne Mads Pedersen strålede fredag med sin tredje etapesejr i årets Vuelta a Espana.
Iklædt den grønne pointtrøje kom han først over målstregen på 19. etape efter et tæt spurtopgør, og danskeren fremhæver sit stærke Trek-hold efter triumfen.
- Alle på holdet var meget, meget imponerende. Jeg er virkelig taknemmelig for drengene. Det er helt sikkert en sejr til dem. Uden dem havde jeg helt sikkert ikke kunnet sprinte til sidst. Wauw, siger Pedersen i sit vinderinterview og uddyber sin ros:
- Det er aldrig nemt i en finale som denne, for der er mange dygtige gutter i feltet. Hvis en af dem angreb i en rundkørsel for eksempel, skulle jeg lukke det, og så ville det være svært at sprinte. Derfor er jeg virkelig glad for det tempo, som drengene satte til sidst.
Endnu mangler en bjergetape lørdag og en afsluttende etape til Madrid søndag, som kan blive til endnu en sejr for stærke Pedersen.
- Tre sejre er meget mere, end vi kom efter, så det er super, super rart. Lørdag skal vi bare igennem, og så må vi se, hvordan det går i Madrid søndag. Men uanset hvad synes jeg, at vi kan være glade for disse tre uger i Spanien, siger danskeren.
Ud over sin tre etapesejre er Pedersen også sikker på at vinde pointtrøjen, hvis han er med hele vejen til Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker