Mads Pedersen slået på stregen i belgisk endagsløb
Mads Pedersen var tæt på sejren onsdag i det belgiske endagsløb Eurométropole Tour. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen (Trek) kom tæt på sejren i endagsløbet Eurométropole Tour, men blev slået i spurten.
Cykelrytteren Mads Pedersen (Trek) blev onsdag slået på stregen i det belgiske endagsløb Eurométropole Tour.
Danskeren åbnede spurten i et reduceret felt, men Fabio Jakobsen (Quick-Step) og Jordi Meeus (Bora) sneg sig forbi til allersidst.
Den tidligere verdensmester må derfor nøjes med en tredjeplads i løbet, som han vandt tilbage i 2018.
Holdkammeraten Edward Theuns havde ellers afleveret Mads Pedersen flot i spurten, men han blev nødt til at åbne spurten en tand for tidligt.
Dermed ser formen ud til at være intakt inden søndagens Paris-Roubaix, hvor Mads Pedersen er et af de bedste bud på et dansk topresultat.
Han styrtede ellers to gange ved VM i søndags og udgik senere af løbet.
Den franske klassiker køres igen efter flere udsættelser. I 2020 blev løbet aflyst på grund af coronakrisen. I år blev løbet rykket fra den vante dato i starten af april og til oktober, da det igen kom i karambolage med franske restriktioner.
Også den nykårede VM-bronzevinder, Michael Valgren (EF), var med i det belgiske løb. Han kom i mål som nummer 28.
Valgren debuterer i Paris-Roubaix søndag. Danske profiler som Kasper Asgreen (Quick-Step), Søren Kragh Andersen (DSM) og danmarksmesteren, Mads Würtz Schmidt (Israel), er på startlisten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned