Mads Pedersen vinder DM i landevejscykling
Mads Pedersen krydsede stregen som den første, da DM i landevejscykling søndag kulminerede med det over 200 kilometer lange linjeløb omkring Grindsted. Foto: /ritzau/Claus Bonnerup
/ritzau/Bonnerup Claus
Trek-rytteren Mads Pedersen var hurtigst, da det danske mesterskab skulle afgøres i Grindsted.
Talentfulde Mads Pedersen (Trek) har skabt et foreløbigt højdepunkt i en succesfuld debutsæson som professionel cykelrytter.
Det 21-årige stortalent kan nu kalde sig danmarksmester på landevej, efter at han satte fire rivaler til vægs i den afsluttende spurt i Grindsted.
Mads Pedersen stillede op uden holdkammerater i DM-løbet, men formåede alligevel at placere sig rigtigt og komme med i det afgørende udbrud.
Nicolai Brøchner (Riwal) blev nummer to, mens den forsvarende mester, Alexander Kamp (Veloconcept), denne gang måtte nøjes med tredjepladsen.
I slutfasen var Mads Pedersen kølig nok til at lade de andre lukke hullerne, mens han selv sparede på kræfterne.
Christopher Juul-Jensen forsøgte gentagne gange på de sidste 15 kilometer at komme alene væk fra gruppen på i alt seks ryttere, og oftest var det Alexander Kamp, som blev nødt til at lukke hullet.
Riwal, der havde Nicolai Brøchner og den unge nyslåede student Andreas Stokbro Nielsen, med i udbruddet, formåede ikke at udnytte overtallet.
Stokbro gjorde et flot stykke arbejde med at hjælpe Brøchner, som ville være hurtigst i en spurt. Selv faldt Stokbro fra på den sidste kilometer før målstregen.
Den sidste rytter i seksmandsgruppen var Mathias Krigbaum (Coloquick-Cult), som havde det svært i det taktiske spil i slutfasen, hvor han også lukkede flere huller og kæmpede for at følge med til slut.
Mads Pedersen så ud til at have det glimrende alene, og i spurten var han bare stærkere end rivalerne, der havde brugt alt for mange kræfter.
Forhåndsfavoritter som Michael Valgren (Astana), Matti Breschel (Astana), Michael Mørkøv (Katusha) og Magnus Cort (Orica) kom ikke med i det afgørende udbrud og var derfor ikke med i kampen om DM-titlen i år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde