Ved OL i Beijing vandt Mads Rasmussen bronze sammen med Rasmus Quist i letvægtsdobbeltsculleren, men Mads Rasmussen er i mellemtiden skiftet til singlesculleren for at få mere tid til sine studier. Han kan dog godt selv, det vidste han på førstedagen af VM i Roning i Polen, hvor han roede indledende heat. Han vandt med hele fire sekunder ned til sin polske konkurrent, og dermed roede han sig som eneste dansker direkte i semifinalen.
- Jeg gik op i tempo med 300 meter igen og så igen med 200 meter tilbage, men det er svært at lave en helhjertet spurt, når man fører med et par længder, siger den danske semifinalist i en pressemeddelelse.
Juliane Elander, der også er skiftet til singlesculler, blev nummer tre i sit indledende heat og skal derfor ud i opsamlingsløb for at nå semifinalen.
I damernes dobbeltsculler skal Lea Jakobsen og Fie Udby Graugaard også ud i opsamlingsløb, efter de endte sidst af fire i deres indledende heat.
Letvægtsfireren, også kendt som Guldfireren, skal i aktion mandag middag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned