Mads Würtz forlænger med israelsk World Tour-hold
Mads Würtz Schmidt (til højre) tilbragte tre sæsoner på Katusha, før han i 2020 trak Israel-trøjen over hovedet. (Arkivfoto) Foto: Christian Hartmann/Reuters
Christian Hartmann/Reuters
Også i 2021 og 2022 kører Mads Würtz Schmidt for World Tour-holdet Israel Start-Up Nation.
Cykelrytteren Mads Würtz Schmidt har sat sin underskrift på en toårig forlængelse med World Tour-holdet Israel Start-Up Nation.
Det meddeler cykelholdet på sin hjemmeside.
26-årige Würtz er i gang med sin første sæson på Israel efter tre år på Katusha, der efter den forgangne sæson blev overtaget af det israelske hold.
Würtz mødte for første gang sine nye holdkammerater på en træningslejr på Mallorca.
- Der fandt jeg første gang ud af, at jeg er kommet til et super professionelt hold. Den måde, alle arbejdede sammen på - ryttere, sportsdirektører, soigneurs og mekanikere. Det overbeviste mig om, at jeg var kommet til det perfekte hold, siger han til holdets hjemmeside.
Landsmanden Nicki Sørensen er desuden sportsdirektør på holdet, og det betyder meget for Mads Würtz Schmidt.
- Vi har den samme mentalitet. Han er god at tale med - også om private ting. Vi ændrede nogle detaljer i min træning over vinteren, og jeg mærkede med det samme en forbedring, siger cykelrytteren.
Kontraktforlængelsen betyder, at Würtz også i 2021 og 2022 kører for Israel Start-Up Nation.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub