Mads Würtz kan dufte triumf i professionel debut
Mads Würtz Schmidt har den samlede sejr inden for rækkevidde i Frankrig (arkivfoto). Foto: Polfoto/Olufson Jonas
Polfoto/Olufson Jonas
Mads Würtz Schmidt tog andenpladsen på 3. etape i Etoile de Bessèges, der er hans første løb som professionel.
Danmarks cykelryttere gjorde sig i den grad bemærket på de europæiske landeveje fredag.
Mens Magnus Cort (Orica-Scott) vandt 3. etape i Volta a la Comunitat Valenciana, tog Mads Würtz Schmidt (Katusha) andenpladsen på 3. etape i Etoile de Bessèges.
Det er endda 22-årige Würtz' første løb som professionel.
Han var med i et langt udbrud på den 153 kilometer lange etape, der havde både start og mål i Bessèges.
Franske Lilian Calmejane (Direct) vandt med syv sekunder ned til Mads Würtz, der sluttede et sekund foran de næste ryttere.
Med andenpladsen avancerede Mads Würtz også til andenpladsen i det samlede klassement, hvor han er 17 sekunder efter Lilian Calmejane.
Der resterer to etaper af løbet. Lørdag skal rytterne ud på en kuperet rute, inden en enkeltstart, hvor Würtz har store kompetencer, runder løbet af søndag.
Dermed står han med mulighed for at vinde sit første etapeløb som professionel cykelrytter.
Sidste år sluttede han som samlet nummer tre i Post Danmark Rundt, hvor han vandt ungdomskonkurrencen. Han vandt desuden løbets enkeltstart.
Han vandt derudover både DM i enkeltstart og linjeløb for U23-ryttere.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker