Brøndby spillede 2-2 på udebane mod Legia Warszawa og gik dermed videre til fjerde og afgørende kvalifikationsrunde til Europa Leagues gruppespil.
Brøndby viste høj moral i Polen torsdag aften og avancerede til fjerde og afgørende kvalifikationsrunde i Europa League. Det skete i kraft af 2-2 på udebane, efter det første opgør på Brøndby Stadion var endt 1-1.
Brøndby fik en drømmestart efter fem minutter. Jan Frederiksen, der afløste en syg Thomas Rasmussen på backpladsen, sparkede et hjørnespark, og han ramte anfører Max von Schlebrügge i panden, hvorefter bolden fortsatte i nettet.
Desværre holdt føringen kun i 10 minutter, hvor Legias Piotr Giza udnyttede et kæmpe målmandsdrop af Stephan Andersen i Brøndby-målet.
Kort inde i anden halvleg så det ud til, at Legia Warszawa slukkede lyset for Brøndby, da holdet bragte sig i front på et straffespark, som Mikael Nilsson begik. Men Peter Madsen ville det anderledes. Angriberen, der har haft så svært ved at finde vej til målet de senere sæsoner bankede fornemt bolden i nettet kort tid efter, og så var det igen Brøndby, som havde kurs mod fjerde kvalifikationsrunde.
Legia pressede voldsomt på, men Stephan Andersen fik taget revanche med en fremragende redning kort før slutfløjtet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie