Mænd og kvinder skal dyste sammen i ny svømmedisciplin
Mænd og kvinder skal nu svømme sammen på stafethold ved store mesterskaber.
Det har det internationale svømmeforbund, Fina, besluttet torsdag ved et stort møde i Barcelona.
- Vi føler alle, svømmere, trænere og den tekniske komité, at det bliver en meget interessant konkurrence med en masse taktik involveret, siger Finas direktør Cornel Marculescu til nyhedsbureauet Reuters.
- Det vigtigste er, at vores svømmere er glade, og jeg tror, at det er grunden til, at beslutningen er taget. Den her konkurrence bliver meget populær blandt svømmerne, og det er det vigtigste for mig, siger han videre.
Der foreligger foreløbig ikke flere detaljer om den nye stafetkonkurrence. Reuters rapporterer heller ikke, hvornår den nye konkurrence bliver indført.
VM i svømning foregår i Barcelona i disse dage - i første omgang er det dog kun udspringskonkurrencerne, der er indledt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde