Mærket Andreas Kron blev ikke klar i tide til Touren
Andreas Kron kommer ikke med til Tour de France i år, meddeler Lotto-holdet mandag. (Arkivfoto). Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Et styrt har sat Andreas Kron så meget tilbage, at han ikke nåede at blive klar til årets Tour de France.
Andreas Kron er ikke blevet udtaget til Tour de France i år. Det oplyser danskerens hold, Lotto Dstny, mandag på sin hjemmeside.
- Desværre blev Andreas Kron ikke klar i tide til Touren grundet konsekvenser af hans styrt i Dauphiné, skriver Lotto på sin hjemmeside.
På 5. etape i Criterium du Dauphine 6. juni styrtede Andreas Kron, og han udgik dagen efter undervejs på 6. etape af optaktsløbet til Touren.
Andreas Kron havde slået sin fod samt hoften i mødet med asfalten, og han var ikke i stand til at gennemføre løbet, meddelte holdet ved den lejlighed.
Heller ikke Jonas Gregaard, der er en del af Lotto-holdet, er blevet udtaget til Touren. Det oplyses ikke, hvorfor Gregaard er fravalgt.
De otte ryttere, der er blevet udtaget er Maxim Van Gils, Arnaud De Lie, Victor Campenaerts, Brent Van Moer, Jarrad Drizners, Harm Vanhoucke, Sébastien Grignard og Cedric Beullens.
Arnaud De Lie blev søndag belgisk mester på landevej. Den belgiske stjernerytter Remco Evenepoel, som ellers var en af de helt store favoritter, stillede ikke op i løbet på grund af en forkølelse.
Touren skydes i gang på lørdag med åbningsetapen i Firenze. Der køres 21 etaper i Touren.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker