Det har været en travl uge for Felix Magath. Først blev han fyret i Schalke i onsdags, så blev han ansat i Wolfsburg få dage senere, og nu skal han forsøge at redde klubben fra en truende nedrykning.
Det ser stadig ud som en svær opgave efter dagens 1-1-kamp mod Stuttgart, som Wolfsburg ellers længe så ud til at skubbe ned under nedrykningsstregen.
Udeholdet førte nemlig længe kampen takket være et mål af Grafite kort før pausen. Men fire minutter inde i overtiden dukkede forsvarsspilleren Georg Niedermeier op og sikrede værterne det ene point.
Dermed er opgaven ikke blevet nemmere for Felix Magath, der er vendt tilbage til den klub, som han gjorde til tysk mester i 2009.
Simon Kjær spillede hele kampen for Wolfsburg og nåede at rage et gult kort til sig. Til gengæld var der ikke fundet plads til Thomas Kahlenberg på bænken.
Midtbanespilleren blev ellers i ugens løb taget til nåde igen af Magath efter en periode, hvor han har været helt ude i kulden under den midlertidige træner Pierre Littbarski.
I den anden ende af tabellen hentede Leverkusen en smule ind på det ellers suveræne førerhold Dortmund.
Leverkusen vandt 2-0 over Champions League-kvartfinalisterne fra Schalke og er nu pludselig kun syv point fra duksepladsen, efter at Dortmund lørdag dummede sig og smed en sejr over Mainz væk kort før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde