Magee: Det bliver ikke større end Kessler
Mikkel Kessler bliver den største opgave, som Brian Magee nogensinde har stået overfor i bokseringen.
Det fortæller den nordirske bokser, der møder Kessler den 8. december i Herning.
- Han har mødt alle de store. Det bliver svært og et højdepunkt i min karriere at gå i ringen mod Kessler, siger Brian Magee.
Spørgsmål: Hvor rangerer du Kessler i forhold til dine tidligere modstandere?
- Han er den største. Helt sikkert. Jeg har også mødt Carl Froch, og ham har jeg også helt oppe på listen, siger Magee.
I 2006 tabte den 37-årige nordirer til Froch, der nåede finalen i Super Six-turneringen, hvor han blev slået af amerikanske Andre Ward.
Brian Magee håber naturligvis på et andet udfald i Herning.
- Mikkel er en type, der gerne vil bokse, og jeg er selv aggressiv. Vi skal måske lige se hinanden an i første omgang, men så går vi sikkert løs på hinanden.
- Mikkel er en mester, men jeg vil forsøge at tage sejren med hjem, siger den stærke nordirer.
Brian Magee er kendt som danskerdræberen, efter at han ved to lejligheder er rejst hjem fra Danmark med sejre i 2010 og i år over henholdsvis Mads Larsen og Rudy Markussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker