Magisk Messi fører Argentina til endnu en sejr
På to mål af angriberen Gonzalo Higuain og et enkelt af Lionel Messi konsoliderede Argentina sin topplacering i Sydamerikas VM-kvalifikationspulje med en 3-0 sejr på hjemmebane over Venezuela.
Lionel Messi er ofte blevet skudt i støvlerne, at han ikke spiller på samme niveau, når han repræsenterer hjemlandet, som når han optræder for FC Barcelona. Men sådan var det ikke i nattens kamp.
Messi var på toppen og kreerede et hav af chancer for sine medspillere. Desuden scorede han på det straffespark, som Argentina fik i første halvlegs sidste minut, og bragte dermed Argentina foran 2-0.
Higuain scorede kampens sidste, og sit andet mål, i det 58. minut. Lionel Messi havde en fod med i begge Higuains mål.
Med ni mål er Messi topscorer i den sydamerikanske kvalifikationspulje, der omfatter ni lande. Som vært er Brasilien automatisk sikret deltagelse ved VM.
Argentina, der må anses for at være blandt favoritterne næste sommer i Brasilien, fører gruppen med 23 point for 10 kampe - fire point foran Colombia og seks foran Ecuador.
Argentina møder tirsdag på udebane Bolivia. Higuain kommer ikke med i opgøret efter et gult kort i Venezuela-kampen.
Colombia vandt 5-0 på hjemmebane over Bolivia. Colombias største stjerne, Atlético Madrid-spilleren Radamel Falcao, scorede en enkelt gang.
Uruguay, der ved VM i Sydafrika i 2010 kom helt frem til semifinalen, havde det til gengæld svært mod Paraguay.
Otte minutter før tid bragte Liverpool-angriberen og topscoreren i Premier League, Luis Suarez, hjemmeholdet foran, men Ecuador udlignede til slutresultatet 1-1 få minutter senere.
I slutspillet om at repræsentere Nord-, Mellemamerika og Caribien (Concacaf) måtte favoritterne fra Mexico stille sig tilfreds med 2-2 på udebane mod Honduras.
Manchester United-angriberen Javier Hernández scorede begge mål for Mexico.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker