Magnus Carlsen vinder VM i hurtigskak for tredje gang
Magnus Carlsen føjede lørdag endnu en VM-titel til den voksende samling. De næste dage skal han forsøge at forsvare tronen i lynskak. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med remis mod amerikaner tog Magnus Carlsen VM-titlen i hurtigskak. De næste dage gælder det VM i lynskak.
Det norske skakgeni Magnus Carlsen sikrede sig lørdag karrierens 11. VM-titel.
Det skete, da den 29-årige nordmand i Moskva blev verdensmester i hurtigskak for første gang siden 2015.
Sejren blev en realitet, da Carlsen spillede remis mod den japanskfødte amerikaner Hikura Nakamura.
Dermed nåede Magnus Carlsen op på otte sejre og syv gange remis ved VM-turneringen i Ruslands hovedstad.
Tidligere på lørdagen spillede nordmanden remis mod franske Maxime Vachier-Lagrave, der er nummer et på verdensranglisten. Vachier-Lagrave var regnet som en af nordmandens hårdeste rivaler.
De næste to dage fortsætter VM i Moskva med en konkurrence i lynskak. Her er Magnus Carlsen regerende verdensmester.
I hurtigskak har spillerne mindre betænkningstid end i almindelig skak, og i lynskak er tiden skruet yderligere ned.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker