Magnus Cort: Det var fedt at være med i finalen
Magnus Cort var godt kørende på 7. etape af Tour de France, hvor det blev til en tredjeplads. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Magnus Cort var ærgerlig over, han ikke kom op til etapevinder Matej Mohoric, så han kunne køre med om sejren.
Det blev til en flot dansk tredjeplads på 7. etape af Tour de France.
Den snuppede Magnus Cort (EF), og han var godt kørende hele dagen, men manglede det sidste held for at kunne køre med om etapesejren.
- Det var, hvad det kunne blive til, og jeg kunne ikke have gjort noget anderledes.
- Jeg vil altid gerne vinde, men det var en stærk gruppe derude. Det var fedt bare at være nogenlunde med i finalen, siger Magnus Cort til TV 2.
Matej Mohoric vandt etapen, og Magnus Cort fik aldrig mulighed for at komme helt op til etapevinderen, som stak tidligt afsted sammen med flere andre ryttere.
- Den var svær hele vejen, og flere kørte om klassementet og om kap om den gule trøje.
- Jeg havde ikke regnet med, at angrebet (med Mohoric, red.) fik lov til at køre hjem. Jeg troede, at der var nogen fra klassementet, der ville hente dem, siger Magnus Cort.
Han håbede på, at nogle af de andre hold ville hente udbruddet hjem.
- Men folk sad og kiggede lidt på hinanden, siger Magnus Cort.
Mikkel Bjerg (UAE), som kører for den forsvarende Tour-vinder, Tadej Pogacar, havde en hård dag med masser af arbejde i front af feltet.
- Det var en lortedag. Men der var mange ud over os, der missede det i dag. Vi kom til at sidde og bakse med det hele dagen.
- De kørte afsted, da vi kom ud gennem en by. Og det var nogle af de bedste cykelryttere i verden, så det var rimeligt svært at lukke, siger Mikkel Bjerg til TV2 Sport.
UAE var et af de eneste hold, der ikke havde folk med i dagens store udbrud, og holdet var derfor nødt til at trække feltet hele dagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned