Magnus Cort spurter sig til andenplads i Romandiet
Magnus Cort ligger samlet nummer 21 i Romandiet Rundt, der slutter søndag. Foto: Laurent Gillieron/Ritzau Scanpix
Laurent Gillieron/Ritzau Scanpix
Danske Magnus Cort var hurtigere end Peter Sagan i spurten og snuppede andenpladsen på 3. etape.
Cykelrytter Magnus Cort (EF) blev toer på 3. etape af Romandiet Rundt.
Danskeren tog andenpladsen foran Peter Sagan (Bora) og Sonny Colbrelli (Bahrain), der vandt henholdsvis 1. og 2. etape af cykelløbet.
Fredagens etape blev vundet af spanieren Marc Soler (Movistar), der kom i mål 22 sekunder før Cort. Det er Solers første sejr i 2021.
Soler var kørt fra feltet kort forinden, og med fredagens sejr indtager spanieren også den samlede førsteplads i løbet.
Han er 14 sekunder foran de to Team Ineos-ryttere Geraint Thomas og Richie Porte samt Sonny Colbrelli.
Cort rykker frem som nummer 22 i det samlede klassement, 59 sekunder efter Soler. Bedste dansker er Mattias Skjelmose Jensen (Trek), der på 18.-pladsen er 32 sekunder efter spanieren.
Det fine resultat på 3. etape understreger en god stime for Cort. På 1. etape i Romandiet sluttede han som nummer seks, og i marts vandt han 8. etape af Paris-Nice.
I november spurtede Cort sig til etapesejr i Vuelta a España.
Romandiet Rundt slutter søndag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker