Jan Magnussen bliver den 20. juni den første dansker, der stiller til start i den amerikanske motorsportsserie, Nascar.
Magnussen har fået en plads hos Phoenix Racing i løbet, der køres på Infineon Raceway i Sonoma i Californien.
- Det er kæmpe stort. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne ville prøve kræfter med Nascar, siger Jan Magnussen.
Nascar er den største motorsportsserie i USA, og i lighed med Formel 1 er det svært at få et af de eftertragtede sæder.
- Det er så svært at komme ind, særligt som europæer, så at jeg nu får lov at prøve det, er slet ikke til at forstå.
- Jeg er virkelig stolt over at have fået chancen, og jeg vil give alt, hvad jeg har, for at få et godt resultat med hjem, forklarer Magnussen, der i et stykke tid har været en del af Phoenix Racings testteam.
Når Magnussen får sin Nascar-debut bliver danskeren samtidig den første på verdensplan, som har optrådt i alle de største løbsserier i historien. Magnussen har tidligere i karrieren blandt andet kørt i Formel 1, Indycar og Le Mans.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie