Magnussen er frustreret efter kikset Le Mans-optakt
Jan Magnussen må nøjes med en startplacering som nummer 10 i GTE Pro-klassen, når det traditionsrige franske 24-timers løb Le Mans begynder lørdag eftermiddag.
Hans Corvette har en fejl, som gør den langsom, og det frustrerer den danske racerkører.
- Vi mangler topfart, rigtig meget topfart, og det gælder både os og søsterbilen. Konkurrenterne trækker simpelthen fra os på langsiderne, og vi ved ikke mere, end at fejlen nok ligger et eller andet sted i motorrummet, siger Jan Magnussen i en pressemeddelelse.
- Det er frustrerende. Vi har så mange data liggende på de biler, og det her burde bare ikke ske, siger den 39-årige dansker.
Jan Magnussen havde ellers godt med fart i sin Corvette under den officielle testsession i sidste weekend, men en ukendt fejl har gjort bilen langsommere.
- Jeg kan slet ikke beskrive, hvor demotiverende det er. Bilen styrer ellers godt nu, og vi har ikke længere de balanceproblemer, vi oplevede tidligere på ugen. Men det nytter bare ikke noget, når vi mangler 10 procent af motorens kræfter, siger Jan Magnussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker