Magnussen er lige uden for top-10 i sidste træning
Foto: Marwan Naamani /Scanpix
Marwan Naamani /Scanpix
I forhold til den sidste træning på banen i Bahrain, skal Kevin Magnussen oppe sig en smule, hvis han skal have en startplads blandt de 10 forreste søndag.
Den danske McLaren-kører satte nemlig en tid, som kun var nummer 11 blandt de 22 Formel 1-kørere i Sakhir.
Magnussens hurtigste omgangstid på et minut, 36 sekunder og 822 tusindedele var halvandet sekunder langsommere end Lewis Hamilton (Mercedes). Hamiltons holdkammerat Nico Rosberg satte næstbedste tid - en tiendedel af et sekund langsommere.
Samtlige kørere fra nummer fire Valtteri Bottas (Williams) til nummer 11 Kevin Magnussen, lå indenfor syv tiendedele af et sekund.
Magnussens holdkammerat Jenson Button satte sjettebedste tid.
Træningen gav igen problemer for den regerende verdensmester Sebastian Vettel. Hans træning sluttede 20 minutter før tid, da hans Red Bull-racer snurrede rundt og satte ud. Da havde tyskeren kun sat en tid, som placerer ham som nummer 21 i træningen.
Kvalifikationen til Bahrains grandprix begynder omkring klokken 17 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde