Magnussen er villig til at vente på Renault-afgørelse
Kevin Magnussen har givet Renault mere tid til at beslutte, om teamet vil forlænge kontrakten. Foto: AP/Joshua Paul
AP/Joshua Paul
Kevin Magnussen mener, at Renault kan nå langt i Formel 1, og han vil gerne være en del af teamet i fremtiden.
Kevin Magnussen afventer i øjeblikket med spænding, om han også i næste sæson skal køre for Renault i Formel 1.
Den danske racerkører ønsker at blive hos teamet, og derfor lod han for nylig Renault få yderligere to ugers option på at kunne forlænge samarbejdet.
- Jeg har givet dem to uger, og forhåbentlig vil der være en beslutning, når de er omme, siger Kevin Magnussen ifølge Ekstra Bladets hjemmeside.
- Det viser meget tydeligt, at jeg ønsker at fortsætte. Det er, hvad jeg har ønsket at signalere - at jeg er villig til at vente.
- Jeg forstår situationen, og hvad der foregår. Jeg er overbevist om, at dette team vil nå langt, og jeg håber, jeg kan fortsætte længe, siger Kevin Magnussen, der i øjeblikket er i Japan.
Her køres sæsonens 17. grandprix på søndag på Suzuka-banen.
Kevin Magnussen har hentet syv point i VM-stillingen for Renault, der i år er vendt tilbage til Formel 1.
Hans teamkammerat, briten Jolyon Palmer, hentede søndag i sidste uge sit første VM-point, da han blev nummer ti i grandprixet i Malaysia.
Kevin Magnussen er tilfreds med, hvordan hans kommunikation med Renault har været.
- Vi har haft en god dialog, positive samtaler. Jeg kender mere eller mindre situationen. Jeg har givet dem noget mere tid til, at de kan få styr på det hele, siger danskeren.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde