Magnussen får strafpoint efter sammenstød
Racerkøreren Kevin Magnussen har modtaget to strafpoint efter en kollision med Kimi Räikkönen under søndagens grandprix i Malaysia.
Den 21-årige McLaren-kører påkørte tidligt i løbet Ferraris finske kører og modtog en tidsstraf på fem sekunder.
Magnussen slipper dog ikke så let, da dommerpanelet i Kuala Lumpur efterfølgende har givet danskeren to strafpoint.
De to strafpoint får for alvor effekt, hvis Kevin Magnussen på et tidspunkt får samlet 12 strafpoint sammen, da det vil udelukke ham fra et løb.
Kevin Magnussen erkender, at det var en fejl, at han kørte sin bil op i Räikkonen, som punkterede sit baghjul.
- Jeg er superærgerlig over mig selv. Det var rigtig dumt at gøre det.
- Et Formel 1-løb er rigtig langt, og der skal ikke ske sådan noget i første sving. Det er min skyld og fejl, og jeg undskylder over for holdet, sagde Kevin Magnussen om fejlen, der kom til at præge danskerens løb i Malaysia.
Søndagens grandprix blev vundet af Lewis Hamilton (Mercedes).
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker