Magnussen giver igen holdkammerat baghjul i Monaco
Kevin Magnussen var for tredje gang i træk hurtigere end Haas-holdkammeraten Romain Grosjean i Monaco.
For anden træning i træk endte Kevin Magnussen som nummer ni i Formel 1-feltet i Monaco.
Det lover godt for den danske Haas-kører forud for lørdagens kvalifikation i Monaco Grand Prix.
Magnussen var samtidig hurtigere end holdkammeraten Romain Grosjean for tredje gang i træk, hvis man tæller torsdagens to træninger med.
Grosjean endte i lørdagens træning som nummer 16, og franskmanden var næsten et sekund langsommere end Magnussen.
Sebastian Vettel (Ferrari) var hurtigst af alle i den tredje træning. Han satte for anden gang på tre dage banerekord i tiden 1 minut og 12,395 sekunder.
Tyskeren var skarpt forfulgt af sin finske holdkammerat, Kimi Räikkönen, så det ser godt ud for Ferrari inden søndagens grandprix.
Magnussen var kun 1,2 sekund langsommere end Vettel, og det signalerer god fart i Haas-bilen.
Mercedes-kørerne Valtteri Bottas og Lewis Hamilton var lidt bedre kørende end i torsdags, men halter stadig efter Ferrari.
Bottas endte på tredjepladsen i lørdagens træning, mens Hamilton blev femmer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned