Magnussen halter igen efter i sidste Formel 1-træning
Kevin Magnussen sluttede med 17.-bedste tid i den sidste træning inden kvalifikationen lørdag. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Kevin Magnussen var lørdag en smule langsommere end fredag, da sidste træning inden kvalifikationen blev kørt.
Kevin Magnussen var igen blandt de langsomste, da Formel 1-feltet lørdag for tredje og sidste gang testede deres biler forud for kvalifikationen senere på dagen.
Den danske Haas-kører sluttede med fjerdedårligste tid - 1 minut og 18,94 sekunder - efter at have kørt 15 omgange. Det er 0,179 sekunder langsommere end hans dårligste tid fredag.
Magnussens holdkammerat, Romain Grosjean, var igen hurtigere end danskeren. Grosjean sluttede med 13.-bedste tid, 0,23 sekunder hurtigere end Magnussen.
De to Mercedes-kørere, Lewis Hamilton og Valtteri Bottas, var ligesom i de øvrige træninger på Circuit de Barcelona-Catalunya hurtigst. Briten var ligesom i fredagens anden træning en smule hurtigere end Bottas.
Mens Kevin Magnussen ikke gjorde sig bemærket med sin fart, så kom danskeren i fokus med få minutter tilbage af træningen.
Danskeren bremsede op for at flytte sig, så en anden bil kunne komme forbi, men Magnussen havde ikke set, at Renaults Esteban Ocon var lige bagved.
Det førte til, at Ocon måtte bremse hårdt op og dreje, hvilket sendte franskmanden af banen og ind i barrieren, så træningen måtte afbrydes før tid.
Kvalifikationen til søndagens grandprix køres klokken 15.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde