Magnussen: Havde aftale med Force India før debut
Kevin Magnussen kører i disse år for Haas, men før debuten i Formel 1 havde han en mundtlig aftale med holdet Force India. (Arkivfoto) Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Ifølge Kevin Magnussen havde han og Formel 1-holdet Force India givet håndslag før 2014-sæsonen.
Før Kevin Magnussen i 2014 fik Formel 1-debut for holdet McLaren, havde han egentlig regnet med at skulle køre for et helt andet hold.
Det fortæller han i Formel 1-podcasten Beyond The Grid.
- Jeg troede, jeg skulle køre for Force India. Jeg havde ikke en underskrevet en kontrakt. Men vi havde givet hinanden håndslag på, at jeg skulle køre for Force India, siger Kevin Magnussen ifølge TV2 Sporten til podcasten.
Angiveligt var planen, at Magnussen skulle tilknyttes McLaren, men tilbringe noget tid hos Force India for derefter at vende tilbage til McLaren.
Allerede dengang afslørede Magnussens daværende manager, Dorte Riis Madsen, at danskeren var interessant for flere af Formel 1-holdene.
- Der er tre teams, som er meget interesseret i Kevin i øjeblikket, og dem taler vi selvfølgelig med. Og så længe (Sergio, red.) Perez ikke har lukket en aftale med McLaren, er der selvfølgelig håb for Kevin, sagde Dorte Riis Madsen tilbage i 2013.
Den danske racerkører fik i stedet debut i McLaren-bilen. Senere fik han kontrakt hos Renault, før han i 2017 rykkede over på Haas-holdet, hvor han fortsat befinder sig.
2018-sæsonen var den hidtil bedste i karrieren for Magnussen, der med 56 point sikrede en niendeplads i den samlede VM-stilling.
Sæsonen i år har været knap så god. Efter ni grandprixer er han placeret på 12.-pladsen med 14 point.
Det er dog stadig nok til at ligge foran Haas-kollega Romain Grosjean, som med blot to point ligger placeret på 17.-pladsen.
Der resterer 12 løb i sæsonen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker