Magnussen havde forventet at være stærkere i Belgien
Kevin Magnussen er nogenlunde tilfreds med kvalifikationen i Belgien. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
/ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
Kevin Magnussen er nogenlunde tilfreds med lørdagens kvalifikation, hvor Lewis Hamilton tangerede rekord.
En 13.-plads blev facit, da Kevin Magnussen lørdag kørte kvalifikationen til søndagens Formel 1-grandprix i Belgien.
Danskeren, der sluttede lige efter sin Haas-kollega, Romain Grosjean, er kun nogenlunde tilfreds med forløbet på Spa-banen.
Kevin Magnussen kørte sig først videre fra første kvalifikationsrunde (Q1), hvorefter han røg ud i anden kvalifikationsrunde (Q2).
- En nogenlunde kvalifikation, siger Kevin Magnussen til TV3 Sport.
- Igen var det ret tæt i midterfeltet, og jeg fik ikke det bedste ud af det i det sidste run i Q2. Resten forløb ret godt. Desværre er det sidste run det vigtigste. Dér fik jeg ikke sat omgangene ordentligt sammen.
- Det er okay, hvor vi er nu, i forhold til at prøve at score point søndag. Men jeg tror, at vi alle havde forventet at være en smule stærkere her i Spa, siger danskeren.
Lewis Hamilton vandt kvalifikationen og starter således forrest i søndagens grandprix.
Med sin 68. pole position i karrieren har den britiske Mercedes-kører nu tangeret Michael Schumachers rekord for flest pole positions.
- Jeg har altid beundret ham (Schumacher, red.), og det gør jeg stadig i dag, siger Lewis Hamilton ifølge AFP om den syvdobbelte verdensmester fra Tyskland.
- Jeg er beæret over at være der sammen med ham nu med pole positions, men han er stadig en af de største nogensinde, siger briten.
Tyske Sebastian Vettel, der fører i den samlede VM-stilling, indleder søndagens grandprix som nummer to.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned