Magnussen: Jeg flytter mig ikke for Button
Kevin Magnussen, lørdag i Melbourne. Foto: Andy Brownbill/AP/POLFOTO
Andy Brownbill/AP/POLFOTO
Kevin Magnussen har ikke tænkt sig at lade holdkammerat Jenson Button overhale ham i australsk grandprix.
Hierarkiet er umiddelbart klart.
Briten Jenson Button blev i december valgt til at køre Formel 1 for McLaren sammen med spanske Fernando Alonso i 2015, mens danske Kevin Magnussen blev degraderet til reservekører efter en enkelt sæson i motorsportens ypperste klasse.
Men når Kevin Magnussen i weekendens grandprix agerer vikar for en skadet Fernando Alonso, har danskeren ikke tænkt sig at vige for holdkammerat Button i en situation, hvor Magnussen mod slutningen af løbet ligger lige foran Button på en af de pointgivende placeringer.
- Nej, det kommer ikke til at ske, lyder det kort fra Kevin Magnussen i Melbourne, hvor grandprixet skal køres søndag.
Det scenarie er dog også blevet noget mindre sandsynligt, efter at de to McLaren-kørere endte sidst i lørdagens kvalifikation. Begge taler nu om, at det vil være en succes bare at gennemføre løbet.
Jenson Button vil ellers umiddelbart få mest ud af de eventuelle VM-point, da han modsat Kevin Magnussen er udset til at køre hele sæsonen for McLaren.
Men Magnussen understreger, at værdien af de point, han eventuelt skulle få, jo også tæller med i McLarens samlede regnskab.
- De vil have så mange point som muligt. Det er ikke sådan, at jeg skal give plads til ham (Button, red.), siger Kevin Magnussen.
Pointene i Formel 1 fordeles blandt de 10 bedste kørere i hvert grandprix. Førstepladsen får 25 point i VM-stillingen, mens nummer 10 bliver noteret for et enkelt point.
Sidste år indsamlede Kevin Magnussen i alt 55 point i sæsonen. Det rakte til en placering som nummer 11 i den endelige VM-stilling.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde