Magnussen-kollega stråler i første Formel 1-test
Under mandagens test måtte Romain Grosjean forlade sin Haas-racer. Han kom stærkt tilbage og kørte siden hurtige omgangstider. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean satte den tredjehurtigste tid i sæsonens første Formel 1-test. Sebastian Vettel var hurtigst.
Det amerikanske Formel 1-hold Haas havde en god mandag, da Formel 1-sæsonen blev indledt med den første af i alt otte test før åbningsgrandprixet i Melbourne 17. marts.
Haas sendte franskmanden Romain Grosjean ud på banen mandag i Barcelona, og her kørte han sig til den tredjehurtigste omgangstid af de i alt 11 kørere, der satte en tid.
Grosjeans tid var cirka sekund langsommere end mandagens hurtigste tid, der blev sat af Ferraris Sebastian Vettel. Omvendt var Grosjean et sekund hurtigere end verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes).
Før frokostpausen i Barcelona måtte Grosjean en enkelt gang forlade sin racer gående på grund af brændstofproblemer. Efterfølgende kom han tilbage i raceren, og så begyndte han at køre stærkt. I alt tilbagelagde han 65 omgange.
Danske Kevin Magnussen kører også for Haas, men han bliver først sendt i aktion tirsdag, når holdene tester igen.
Mandagens træning foregik uden kørere fra Williams-holdet, der havde bebudet, at den nye racer tidligst ville være klar til at blive taget i brug tirsdag.
Williams-boss Claire Williams siger mandag, at holdet sandsynligvis også går glip af tirsdagens test.
- Det er mere sandsynligt, at vi nu tidligst er klar til at komme ud på banen onsdag. Det er åbenlyst ekstremt skuffende for os, at vi er havnet i den situation, siger hun ifølge AFP.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker