Magnussen mangler fart i afsluttende træning
Kevin Magnussen ligner ikke en mand, som kommer til at starte langt fremme i søndag Formel 1-grandprix på Silverstone. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Kevin Magnussen og Haas-teamet skal finde mere fart i bilen, hvis der skal være håb om en god kvalifikation.
Haas-chef Günther Steiner havde på forhånd proklameret, at højhastighedsbanen Silverstone, der både i denne og næste weekend lægger asfalt til Formel 1-grandprix, næppe var livretten for teamet.
Lørdagens afsluttende træning forud for eftermiddagens kvalifikation indikerer da også, at teamets to kørere, Kevin Magnussen og Romain Grosjean, får det svært.
Danskeren blev nummer 18 ud af 20, mens Grosjean blev nummer 15. Magnussen var næsten to sekunder langsommere end Mercedes' Valtteri Bottas, der var hurtigste mand i træningen.
Kevin Magnussen hentede sæsonens første point i seneste løb i Ungarn, hvor hastighederne er lavere end på Silverstone.
Haas kører med en motor fra Ferrari, som i denne sæson lider gevaldigt under, at den mangler kraft sammenlignet med især Mercedes, men også Honda.
Som det har været tilfældet i sæsonens tre hidtidige løbsweekender var Mercedes dominerende lørdag.
Verdensmester Lewis Hamilton var næsthurtigst efter holdkammeraten Bottas, mens Red Bulls hollænder, Max Verstappen, blev treer.
Kvalifikationen til grandprixet køres fra klokken 15, hvor vejrudsigten melder om muligheder for regn omkring Silverstone.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub