Magnussen mangler fart ved sidste træning i Østrig
Kevin Magnussen jagter et godt resultat i Østrig i denne weekend. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Leonhard Foeger/Reuters
Kevin Magnussen blev nummer 17 ved den afsluttende træning før sæsonpremieren i Østrig.
Den sidste træning før kvalifikationen til sæsonens første Formel 1-grandprix var målt på fart ikke nogen succes for Kevin Magnussen (Haas).
Danskeren satte således kun den 17.-bedste omgangstid af de 20 kørere. Haas-kollega Romain Grosjean var to placeringer bedre.
For Magnussen var der også tale om et tilbageskridt i forhold til fredagens to træninger, hvor han blev henholdsvis nummer 9 og 15.
Lørdagstræningen viste igen, at Mercedes-racerne er feltets hurtigste.
Lewis Hamilton og Valtteri Bottas satte således de hurtigste omgangstider på banen i Østrig, hvilket de også gjorde ved begge træninger fredag.
Klokken 15 lørdag eftermiddag begynder alvoren så, når der bliver givet grønt lys til kvalifikationen.
Forud for lørdagens træning kunne Formel 1 meddele, at løbsserien er coronafri.
Alle 4032 personer med tilknytning til Formel 1 er således blevet testet negativ i løbet af den seneste uge.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie