Magnussen om McLaren-nedtur: Det gik som forventet
McLaren kom ud for en ny nedtur i Formel 1 søndag i Shanghai, hvor holdets to kørere sluttede uden for top-10.
Kevin Magnussen blev nummer 13 efter et grandprix, hvor det var tydeligt, at danskerens racer havde svært ved at følge bilerne fra Mercedes, Red Bull og Ferrari.
Den 21-årige dansker var yderst fåmælt, da han umiddelbart efter søndagens løb skulle gøre status.
- Det gik som forventet, fordi vi ikke havde nogle forventninger til løbet, siger Magnussen ifølge ekstrabladet.dk til TV3+.
Kevin Magnussens holdkammerat, Jenson Button, blev nummer 11 i Shanghai.
Både Button og Magnussen udgik for to uger siden i Bahrain på grund af tekniske problemer med McLaren-bilens kobling.
Sejren gik for tredje gang i træk til Lewis Hamilton (Mercedes), der førte fra start til slut i Shanghai.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde