Magnussen om muligt stop: Måske ved at blive ensformigt
Kevin Magnussen blev nummer 11 i fredagens kvalifikation. Foto: Darko Bandic/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen er afklaret med, at hans Formel 1-karriere kan være forbi efter denne sæson hos Haas.
Den danske racerkører Kevin Magnussen kan være i gang med sin sidste sæson i Formel 1, og han er afklaret med et liv uden for sportens fineste klasse.
Det fortæller han i et interview med Ekstra Bladet
- Drømmen har altid været at få succes i Formel 1, vinde løb og mesterskaber i Formel 1, men efter ti år i sporten uden helt at nå dertil er det måske ved at blive ensformigt.
- I sidste ende ville jeg have elsket at vinde mange løb i mine ti år. Det gjorde jeg ikke. Men det har stadig været en meget, meget spændende og sjov rejse, siger Kevin Magnussen.
Han sluttede på podiet i karrierens første grandprix, da han debuterede i Melbourne i 2014, men siden er han ikke sluttet blandt de tre bedste.
Den 31-årige dansker kørte for Haas fra 2017 til 2020 og igen fra 2022, men han ventes ikke at være blandt holdets kørere i næste sæson.
Således er Esteban Ocon og Oliver Bearman favoritter til at blive holdets kørere fra 2025.
Det vil Magnussen være afklaret med.
- Hvis jeg ikke er i Formel 1, føler jeg ikke, at det bliver et dårligt liv overhovedet. Tværtimod føler jeg det modsatte. Der er en stor omkostning ved at være i Formel 1, og nogle gange sætter jeg spørgsmålstegn ved, om det er det værd, siger Magnussen.
Han kunne godt se sig selv fortsætte i en klasse, hvor han igen kan køre med om sejre.
I første omgang er fokus rettet mod weekendens Formel 1-løb i Østrig. Lørdag klokken 12 køres der sprintløb, hvor Magnussen starter i 11. position.
Det egentlige grandprix begynder søndag klokken 15.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker