Magnussen om ottendeplads: Jeg fik ikke alt ud af bilen
Kevin Magnussen føler, at han kunne have gjort det endnu bedre i Formel 1-kvalifikationen i Østrig. Foto: Andrej Isakovic/arkiv/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/arkiv/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen er dog tilfreds med ottendepladsen i kvalifikationen til Østrigs Formel 1-grandprix.
Kevin Magnussen starter igen blandt de ti bedste i Formel 1-feltet, når starten søndag går til grandprixet i Østrig.
I kvalifikationen sluttede danskeren lørdag på ottendepladsen efter solid kørsel i en velsmurt bil, som han endda kunne have presset mere ud af.
- Jeg fik ikke lige det sidste ud af bilen. Ikke at der var sindssygt meget tilbage, men Romain (Grosjean) fik det bedste ud af bilen, og han hev en sekser hjem, siger Kevin Magnussen til TV3+ om sin Haas-teamkollegas præstation.
Startplaceringer som henholdsvis nummer seks og otte kan blive forbedret af mulige startstraffe til andre kørere, men skal uanset hvad ifølge Kevin Magnussen ikke bruges til at jagte det umulige.
- Vi skal ikke satse alt for at få et ekstraordinært resultat. Vi skal have en masse point med hjem, siger danskeren.
De to Haas-racere ligger flettet ind mellem de to Red Bull-racere, der blev nummer fem og syv i kvalifikationen. Og netop det siger meget om Haas-bilernes slagkraft.
Red Bull er et væsentligt større team, og det overrasker da også Kevin Magnussen, at han og Grosjean ligger så tæt på dem og har kunnet tage kampen op med dem over en hel weekend i både træning og kvalifikation.
- Nu må vi se, hvad vi kan i ræset. Jeg tror ikke, vi er hurtigere end dem, men vi kan måske matche dem, og så må vi se, hvad der sker, siger Kevin Magnussen til TV3+.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde