Magnussen om Renault-tilbud: Selv paven stod foran mig
Kevin Magnussen mangler endnu at fortælle, hvem han kører for i 2017. Det står klart, at han stopper hos Renault. Foto: Polfoto/Hoch Zwei
Polfoto/Hoch Zwei
På et pressemøde før Brasiliens grandprix slog danskeren fast, at han følte sig langt nede på Renaults liste.
Racerkøreren Kevin Magnussen havde en fornemmelse af, at Renault foretrak andre end ham.
Danskeren følte sig langt nede på listen, og derfor endte han med at takke nej til en etårig kontraktforlængelse med det franske Formel 1-team.
- For det første tog de sig lang tid.
- Og for det andet hørte jeg jo hele tiden om de mange kørere, de havde tilbudt min bil til - selv paven fik vist tilbudt en Renault-kontrakt for 2017, siger Kevin Magnussen ifølge BT på et pressemøde før weekendens grandprix i Brasilien.
- Det betød, at jeg ikke følte, at de virkelig ville mig, og så begyndte jeg at se mig om efter alternativer, tilføjer han.
Kevin Magnussen fortæller, at han trods alt har nydt at være hos Renault. Han har befundet sig bedre på det franske fabriksteam end hos McLaren, der strittede ham ud efter 2014-sæsonen.
Danskeren synes dog, at det har været lidt svært at gennemskue, hvem der tager beslutningerne hos Renault.
- Det har været lidt svært at vide, hvem der bestemte. Det har været lidt rodet, men det er alt sammen lige meget nu, siger han ifølge BT.
Den 24-årige dansker er blevet kædet sammen med det amerikanske Haas-hold.
Magnussen ønsker ikke at bekræfte, at han har indgået en aftale med Haas, men han forventer, at der er nyt omkring hans fremtid i denne weekend.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde