Magnussen-rådgiver tror på snarlig kontraktforlængelse
Kevin Magnussen kan meget vel blive en af de to Renault-kørere i 2017. Foto: AP/Joshua Paul
AP/Joshua Paul
Forlænget option peger i retning af snarlig kontraktforlængelse, mener Jesper Carlsen, rådgiver for Magnussen
Rygtemøllen kører på sit højeste omkring den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen (Renault) i disse dage, men en afklaring kan skimtes for enden af langsiden.
Det mener i hvert fald Jesper Carlsen, som er assistent og rådgiver for Kevin Magnussen.
Tirsdag kom det frem, at den danske racerkører var gået med til at forlænge Renaults option på at beholde ham i teamet, og udsigterne til en fornyet kontrakt er gode.
- Optionen med Renault er forlænget. Vi har en god dialog med teamet.
- Kevin er meget interesseret i fortsat at være en del af deres ambitiøse projekt, og det ser positivt ud med hensyn til at blive enige om en forlængelse, siger Jesper Carlsen til Ekstra Bladet.
Renault har ifølge mange medier sonderet markedet for, hvilke kørere man kunne få ind til 2017-sæsonen, men det ser ud til, at de potentielle emner har bundet sig andetsteds.
Derfor er Magnussens navn varmt i Renault-regi, hvor de fleste eksperter forventer, at han står stærkest i forhold til at beholde et sæde i kampen med teamkammerat Jolyon Palmer.
Det 20-årige franske talent Esteban Ocon, der på det seneste har kørt for Manor, står formentlig til at få det ene sæde.
Ifølge Ekstra Bladet kommer der ikke en afgørelse før weekendens grandprix i Japan, men en potentiel kontrakt vil sandsynligvis være underskrevet inden grandprixet i USA om godt et par uger.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde