Magnussen ser frem til pause: Resultaterne er sløje
Kevin Magnussen ser frem til at få en pause og vende stærkere tilbage til de sidste ti løb i Formel 1-sæsonen. Foto: Christian Bruna/Ritzau Scanpix
En placeringen som nummer 15 i Belgien var utilfredsstillende for Kevin Magnussen, der ser frem til en pause.
Kevin Magnussen kalder resultaterne i de første 12 Formel 1-grandprixer for "sløje".
Kun to point er det blevet til for den danske Haas-kører, der håber, at teamet kan få analyseret, hvad der går galt med dækkene, når de bliver henholdsvis varme og kolde inde på banen.
Han er utilfreds med farten i bilen, som ikke kan følge med konkurrenterne.
- Når det er sløjt på resultatsiden, så føles første halvdel af sæsonen som lang. Det bliver godt for hele teamet at få en pause nu og komme tilbage til anden halvleg.
- Forhåbentlig får vi nogle gode ændringer på bilen at se. Vi skal bruge noget af al den data og viden, vi har samlet ind om bilen i første halvdel, siger Magnussen til Viaplay.
Søndag endte det med en placering som nummer 15 i det belgiske grandprix og atter en gang et godt stykke fra pointene.
- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende på nogen måde, men jeg røg faktisk helt ned og næsten bagest i starten, fordi jeg blev lukket inde.
- På et tidspunkt så det meget godt ud, men jeg havde bare for meget slid på dækkene, og jeg tabte alt for meget til sidst. Vi var alt for langsomme til sidst, siger Magnussen til tv-stationen.
Den danske Haas-kører var i en kort periode helt oppe som nummer syv, men timingen af et dækskifte endte ikke med den ønskede effekt.
Næste Formel 1-løb køres i slutningen af august i Holland. Der resterer ti løb i sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde