Magnussen slutter fjerdehurtigst i Bahrain
Foto: Hamad i Mohammed /Scanpix
Hamad i Mohammed /Scanpix
En overgang så det ud til, at den 21-årige Kevin Magnussen igen skulle køre hurtigste testtid af alle i Bahrain. Men han måtte nøjes med at køre i en ny flot tid.
På et tidspunkt stod han noteret for den hurtigste tid, men da dagens testkørsel var slut, havde Felipe Massa kørt i den hurtigste tid, mens Kevin Magnussen var fjerdehurtigst.
Felipe Massa (Williams) kørte i tiden 1.33,258, mens Nico Rosberg (Mercedes) præsterede 1.33,484 som sin hurtigste tid.
Kimi Raikkonen (Ferrari) kørte i 1.35,487 på tredjepladsen, mens Kevin Magnussens (McLaren) bedste tid på de 85 omgange lød på 1.35,894.
Ved torsdagens testkørsler havde Magnussen også været blandt de hurtigste, og i den første session lørdag morgen var han femtehurtigst, mens Felipe Massa kørte hurtigst.
Men siden kunne den danske Formel 1-debutant notere sig den foreløbigt bedste tid efter at have kørt 37 omgange. Siden måtte han altså se sig slået af tre konkurrenter.
Derudover fortsætter problemerne for verdensmesteren, Red Bull-køreren Sebastian Vettel.
Testkørslerne har udviklet sig elendigt for holdet, og lørdag lykkedes det ikke at gennemføre så meget som en eneste omgang.
Lørdagens testkørsel var den sidste for Magnussen, inden det bliver alvor, og der skal køres om VM-point. Formel 1-sæsonen begynder med grandprixet i Melbourne den 16. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie