Magnussen slutter i top-10 i første Monaco-træning
Foto: Boris Horvat /Scanpix
Boris Horvat /Scanpix
Torsdag formiddag var Kevin Magnussen for første gang på banen i forbindelse med weekendens Formel 1-grandprix i Monaco.
Ved den første træning blev danskeren noteret for tiden 1.19,789 minutter, og det rakte til den niendehurtigste tid.
Og selvom der ikke kan konkluderes for meget over det, så var Magnussen hurtigere end teamkammerat Jenson Button. Briten havde en hurtigste tid på 1.20,033 minutter og var dermed 11. hurtigst.
Helt i front var som ventet de to Mercedes-biler. Lewis Hamilton, den VM-førende, var hurtigst i tiden 1.18,271 minutter. Britens værste konkurrent og teamkammerat Nico Rosberg fra Tyskland var toer i tiden 1.18,303 minutter.
Torsdag klokken 14 begynder den næste træning. Lørdag er der træning igen, inden der samme dag køres kvalifikation.
Selve løbet begynder søndag klokken 14.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub