Magnussen slutter langt tilbage i første Baku-træning
Kevin Magnussen sluttede som nummer 18 i den første træning i Baku. Foto: Reuters/David Mdzinarishvili
Reuters/David Mdzinarishvili
Kevin Magnussen sluttede som nummer 18 i fredagens første træning forud for grandprixet i Baku.
Den danske racerkører Kevin Magnussen sluttede langt tilbage i feltet, da fredagens første træning blev afviklet forud for søndagens grandprix i Baku.
Magnussen noterede sig den 18.-bedste tid af de 20 kørere.
Haas-danskerens bedste omgangstid lød på 1 minut og 47,434 sekunder. Han gennemførte 18 omgange.
Den anden Haas-kører, franske Romain Grosjean, blev nummer 14. Hans bedste tid var 1 minut og 46,856 sekunder.
Finnen Valtteri Bottas (Mercedes) var hurtigste mand med tiden 1 minut og 44,242 sekunder.
Red Bull-køreren Daniel Ricciardo var næsthurtigst.
Fredagens anden træning begynder klokken 15.
Weekendens grandprix er sæsonens fjerde. Magnussen er noteret for 11 point, mens Grosjean endnu ikke er på tavlen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned