Magnussen slutter næstsidst i anden træning på Silverstone
Kevin Magnussen træner på Silverstone-banen i England forud for søndagens grandprix. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen satte 14.-bedste tid i første træning, men sluttede næstsidst i den næste på Silverstone.
Kevin Magnussen var blandt de allerbageste, da fredagens anden træning blev kørt på Silverstone-banen forud for søndagens Formel 1-grandprix.
Den danske Haas-kører havde kun canadieren Nicholas Latifi (Williams) bag sig, da træningen var slut.
Kevin Magnussen havde i Haas-bilen sat 14.-hurtigste tid i den første træning, inden det altså gik dårligere i den næste.
Teamkammeraten Romain Grosjean endte som nummer 15 i den første træning og som nummer 16 i den anden træning.
Opmærksomheden samlede sig fredag ikke mindst om tyske Nico Hülkenberg, som Racing Point-teamet havde hentet ind som midlertidig erstatning for coronasmittede Sergio Perez.
Den 32-årige Hülkenberg sluttede som nummer ni i den første træning og som nummer syv i den anden.
Racing Points bil har vist sig væsentligt bedre kørende end Haas-raceren indtil videre i 2020.
Haas har haft det svært indtil videre i denne sæson, hvor det blot er blevet til et enkelt point. Det skaffede Magnussen i det seneste grandprix i Ungarn.
Red Bulls Max Verstappen var hurtigste mand i fredagens første træning foran Mercedes-køreren Lewis Hamilton og Racing Points Lance Stroll.
Kun Ferrari-køreren Sebastian Vettel satte ikke en tid i den første træning. Han havde et problem med sin racer, som skulle ordnes i garagen.
I den anden træning endte tyske Vettel lige foran Kevin Magnussen.
Lance Stroll var hurtigst foran Alexander Albon (Red Bull) og Valtteri Bottas (Mercedes).
Den tredje og sidste træning køres lørdag klokken 12 - tre timer før kvalifikationen til søndagens grandprix.
Der skal i øvrigt køres grandprix to søndage i træk på Silverstone.
På grund af coronapandemien er sæsonen blevet forkortet markant, så der kun skal køres 13 grandprixer i stedet for 22 som planlagt.
Den regerende verdensmester, Lewis Hamilton, fører foran teamkollegaen Valtteri Bottas i den samlede VM-stilling.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde