Magnussen starter årets sidste grandprix langt tilbage
Kevin Magnussen ligger nummer 16 med 20 point inden sæsonens sidste løb. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen starter som nummer 14 i Abu Dhabis Grandprix. Det står klart efter kvalifikationen.
Kevin Magnussen skal starte fra 14. startposition, når der søndag køres Formel 1-grandprix i Abu Dhabi.
Det står klart, efter at danskeren kørte sin hurtigste omgang i anden kvalifikationsrunde i tiden 1 minut og 37,254 sekunder.
Det rakte til en 15.-plads i kvalifikationen, men på grund af en straf til Mercedes-køreren Valtteri Bottas, rykker danskeren en plads frem, når løbet søndag skydes i gang.
Grandprixet i Abu Dhabi er årets sidste.
For 13. gang i sæsonen var Magnussen hurtigere end teamkollegaen hos Haas, Romain Grosjean, i kvalifikationen.
Franskmanden røg allerede ud af første kvalifikationsrunde og starter grandprixet en placering efter danskeren som nummer 15.
Lewis Hamilton starter i pole position, da Mercedes-køreren var hurtigst af alle i lørdagens kvalifikation. Han kørte sin hurtigste omgang i tiden 1 minut og 34,779 sekunder.
Dermed sætter briten en fed streg under, at han har fortjent VM-titlen igen i år, som han allerede har sikret sig. Det gjorde han i forrige grandprix i Austin i USA, hvor han blev verdensmester for sjette gang.
Hamiltons teamkollega, Valtteri Bottas, blev toer, men starter altså bagest søndag på grund af udskiftning af flere dele i motoren. Dermed starter Red Bulls Max Verstappen efter Hamilton, og Charles Leclerc (Ferrari) starter treer.
Magnussen har inden sæsonens sidste grandprix 20 point på 16.-pladsen. Grosjean har otte point på 18.-pladsen.
Også næste år skal de to køre sammen for Haas.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde