Magnussen starter Formel 1-løbet i Monaco som nummer 17
Kevin Magnussen kunne gå skuffet fra Formel 1-banen lørdag. Foto: Christian Bruna/Reuters
I lørdagens Formel 1-kvalifikation fik Kevin Magnussen aldrig fundet farten i Haas-raceren.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Kevin Magnussen skal starte som nummer 17 i søndagens Formel 1-grandprix i Monaco.
Den danske Haas-kører røg ud i første kvalifikationsrunde (Q1) som en af de fem dårligste.
Det samme gjorde holdkammeraten Nico Hülkenberg, der skal starte søndagens løb som nummer 18.
Dermed bliver det et vanskeligt løb for Magnussen i Monaco, som traditionelt byder på en bane med smalle gader og passager. Det gør det svært at overhale.
Det hjalp heller ikke Magnussen, at der var en større pause på grund af et uheld på banen.
Annonce
Sergio Perez smadrede sin Red Bull-racer ind i barrieren i Q1. Det betød, at han ødelagde venstre baghjul og en stor del af venstre side af bilen.
Uheldet udløste rødt flag, mens en kran fragtede bilen ud af banen. Perez slap uskadt fra episoden, men skal starte på sidstepladsen i søndagens løb.
Haas-køreren Kevin Magnussen nåede ikke at finde farten i lørdagens Formel 1-kvalifikation. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Q1 blev sat i gang igen med ti minutter tilbage, og kort efter røg Magnussen ned blandt de fem dårligste kørere.
Det lykkedes dog danskeren at komme op i midten af feltet, men tiden var ikke god nok til at blive på den placering.
Mens Sergio Perez havde en skidt dag, så lykkedes det holdkammeraten Max Verstappen at skaffe sig pole position i en dramatisk afslutning.
Verstappen fandt farten på sin allersidste omgang, og den præstation var akkurat nok til at starte forrest i Monaco foran Fernando Alonso fra Aston Martin.
Ferraris Charles Leclerc blev treer, mens Esteban Ocon fra Alpine blev noteret for fjerdebedste tid.
Leclerc blev efterfølgende tildelt en straf på tre placeringer for at blokere McLarens Lando Norris.
Det betyder, at Ocon starter som treer, mens Leclerc indleder løbet som sekser.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde