Magnussen starter langt tilbage i Aserbajdsjan
Kevin Magnussen gjorde det godt i Q1, og alt så lovende ud. Men i Q2 fik danskeren problemer, hvilket betyder, at han starter langt tilbage søndag i Baku. Foto: Scanpix/Kirill Kudryavtsev
Scanpix/Kirill Kudryavtsev
Kevin Magnussen leverede lørdag sin dårligste kvalifikation i 2018 og starter som nummer 15 i Baku.
Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) starter helt nede som nummer 15 i søndagens Formel 1-grandprix i Aserbajdsjan.
Det er danskerens dårligste startposition i 2018-sæsonen.
Det så ellers lovende ud for Magnussen på de første omgange i lørdagens kvalifikation i Baku, hvor han kørte sig videre fra Q1 i niendebedste tid af de 20 kørere.
Men i Q2 meldte problemerne sig for danskeren, der havde svært ved at få fart i Haas-raceren, efter at et stykke kulfiber havde revet sig løs af bilen.
Mekanikerne i Haas-garagen arbejdede på bilen i de første mange minutter af Q2. Magnussen var ikke i nærheden af omgangstiderne fra Q1, da han først kom ud på banen, og kort efter blev han hevet tilbage i pitten.
Da Magnussen med tre og et halvt minut tilbage af Q2 kørte ud af garagen, lykkedes det ikke at få sat en tid, der kunne sende ham op blandt de ti bedste og videre til Q3.
Holdkammeraten hos Haas, Romain Grosjean, starter søndagens grandprix fra bageste geled, da problemer med gearkassen betød, at franskmanden aldrig fik sat en tid.
Den førende i VM-stillingen, tyske Sebastian Vettel (Ferrari), starter for tredje grandprix i træk forrest. Vettel har Mercedes-kørerne Lewis Hamilton og Valtteri Bottas bag sig.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde