Magnussen tanker selvtillid før kvalifikation i Baku
Kevin Magnussen tankede selvtillid i sidste træning lørdag. Senere lørdag gælder det kvalifikationen. Foto: Anton Vaganov/Reuters
Anton Vaganov/Reuters
Kevin Magnussen kørte sig lørdag til en syvendeplads i tredje træning før grandprixet i Aserbajdsjan.
Efter en skuffende fredag, hvor Formel 1-køreren Kevin Magnussen først missede en træning og senere blev nummer 11, var der fart i Haas-danskerens racer lørdag.
På den svære bybane i Baku gennemførte Magnussen 19 omgange og satte undervejs syvendebedste tid. Den lød på 1 minut og 43,294 sekunder.
Træningen var vigtig efter en turbulent fredag, hvor begge træninger blev afbrudt. Først smadrede et løst brønddæksel bunden på George Russells racer og hvirvlede løsdele rundt på banen i første træning.
Anden træning blev også afbrudt, da flere kørere ramte barrieren omkring bybanen
Magnussens tid lørdag var 1,690 sekunder langsommere end Ferraris Charles Leclerc, som var hurtigste mand foran holdkammeraten Sebastian Vettel.
Leclerc var også hurtigste mand i de to første træninger, men i den første var det kun Ferrari-kørerne, der nåede at sætte en tid.
Magnussen kan glæde sig over, at han var væsentligt hurtigere end Haas-kollega Romain Grosjean.
Grosjean endte i den tunge ende på 17.-pladsen med en bedste tid, der var mere end et sekund langsommere end Magnussens.
Senere lørdag gælder det kvalifikationen, før der søndag skal køres om point i Aserbajdsjans hovedstad.
Magnussen ligger på niendepladsen i det samlede VM-regnskab. Han har høstet otte point indtil videre i sæsonen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde