Magnussen udnytter pole position og triumferer i USA
Kevin Magnussen sejrede med Renger van der Zande i Detroit. (Arkivfoto) Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen snuppede sin første sejr i otte år, da han vandt i Detroit med makkeren Renger van der Zande.
Den danske racerkører Kevin Magnussen kunne natten til søndag fejre sin første sejr i otte år.
Det skete, da han sammen med makkeren hos Chip Ganassi Racing, hollænderen Renger van der Zande, vandt nattens løb på bybanen i Detroit i den nordamerikanske sportsvognsserie Imsa.
Magnussen indledte løbet i Chip Ganassis Cadillac nummer 01 og forvaltede sin pole position perfekt ved at tage føringen ved start.
Siden kørte Magnussen et flot løb, inden han overlod raceren til Renger van der Zande, der gjorde arbejdet færdigt og sikrede triumfen for Chip Ganassi Racing.
Detroit Grand Prix er sæsonens korteste løb med sine kun 100 minutter eller ret beset samme længde som et Formel 1-grandprix.
Sejren i Detroit var Kevin Magnussens første siden han triumferede ved sæsonafslutningen i Formel Renault 3.5 tilbage i 2013.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker