Magnussen: Vi må blive ved at lede
Kevin Magnussens Haas-racer bliver ved at mangle fart. Foto: Vincent Kessler/Reuters
Vincent Kessler/Reuters
Kevin Magnussen var kortfattet efter endnu en sløj indsats af Haas-raceren.
Fartkrisen kradser på Haas-mandskabet, og efter endnu et pointløst grandprix lyder Kevin Magnussen som en Formel 1-kører på jagt efter nålen i en høstak.
På Circuit Paul Ricard var han ikke i nærheden af point og sluttede på 17.-pladsen i en bil, der tydeligvis var blandt feltets absolut dårligste.
- Det er frustrerende. Vi vil jo gerne score point og være med oppe foran, men det kunne vi ikke.
- Vi må bare arbejde og blive ved med at søge og lede efter fejlen eller manglerne, siger en kortfattet Kevin Magnussen til TV3+.
Han har fået point i to af sæsonens løb. Senest i Spanien, hvor femte VM-afdeling blev kørt. Søndagens løb i Frankrig var årets ottende.
Danskerens teamkollega Romain Grosjean har også få point to gange - senest i Monaco i sjette løb.
Dermed ligger de to med henholdsvis 14 og 2 point i VM-stillingen og har efterhånden langt op til den syvendeplads, som "the best of the rest" kæmper om.
Syvendepladsen indehaves af McLarens Carlos Sainz med 26 point.
I konstruktørernes VM-regnskab er Haas nummer ni og dermed kun bedre end pointløse og håbløst langsomme Williams.
Netop kun de to Willams-kørere var langsommere end Kevin Magnussen på Paul Ricard-banen. Romain Grosjean udgik.
- Det var endnu en dårlig dag for os, som vi gerne ville være foruden, siger Kevin Magnussen til TV3+.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker