Magnussen vil rette blikket mod 2017 efter spildt sæson
Året er tabt for Renault, der bør fokusere på at lave en bedre bil til næste år, mener holdets danske kører.
Det franske Formel 1-hold Renault bør opgive at få succes i denne sæson. I stedet bør man arbejde på at designe en bedre bil til næste år. Det siger den danske Renault-kører Kevin Magnussen ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Som kører vil du vinde. Og lige nu er holdet så langt fra at vinde, at det ville være fint for mig, hvis vi fuldstændig skifter fokus, for vi kommer tydeligvis ikke til at vinde noget med den her bil, siger danskeren før det østrigske grandprix, der køres søndag.
Danskeren er kun noteret for seks point i den samlede stilling. Dem kørte han hjem via en syvendeplads i det russiske grandprix. Hans britiske holdkammerat, førsteårskøreren Jolyon Palmer, er endnu ikke sluttet i top 10 i årets sæson.
- Jo før vi begynder at vinde, jo mere glad bliver jeg. Det er det, som jeg vil fokusere på, så et hurtigt skifte ville være det bedste, tilføjer danskeren.
Renault vendte tilbage som enekonstruktør for et hold før denne sæson, efter at den franske bilgigant havde ligget i lange forhandlinger med det fejlslagne Lotus-hold.
Allerede i februar sagde topchef for Renault Carlos Ghosn, at det tidligere mesterhold havde mange ting, det skulle have forbedret, for at teamet kunne begynde at samle på podieplaceringer.
De seneste løb har meldingen dog været, at motoren i Renault-bilen er forbedret, og holdets løbsdirektør, Frédéric Vasseur, forventer, at søndagens grandprix i Østrig bliver en forbedring i forhold til de tre seneste løb i Monaco, Canada og Aserbajdsjan.
- Vi led på grund af de langsomme sving i Canada og Baku. Østrig bør af flere årsager være bedre, siger han før løbet ifølge Reuters.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker