Magnussen viser god fart i træninger på favoritbane
Kevin Magnussen var klart hurtigere end teamkammerat Romain Grosjean i den første træning ved Ruslands Grandprix. Foto: /ritzau/AP/Luca Bruno
/ritzau/AP/Luca Bruno
Kevin Magnussen sluttede som nummer 12 og 9 i fredagens træninger forud for det russiske Formel 1-grandprix.
Kevin Magnussen (Haas) har hentet point begge gange, han tidligere har kørt grandprix på racerbanen i Sotji (2014 og 2016).
Og at dømme ud fra fredagens træninger til årets løb har danskeren det stadig godt på banen.
Magnussen viste god fart og var 12.-hurtigst af de 20 biler i feltet i den første træning.
Senere blev han nummer ni i den anden træning, og danskeren er godt tilfreds med de to træninger.
- Jeg er ret glad. Vi kom gennem dagen uden problemer på bilen. Vi fik klaret det, vi skulle, og det er meget tilfredsstillende.
- Min fornemmelse er god, men vi er nødt til at se på lidt enkelte problemer med balancen, siger Kevin Magnussen ifølge Haas' hjemmeside.
I begge træninger var danskeren bedre end sin teamkollega, Romain Grosjean. Franskmanden blev henholdsvis nummer 16 og 14.
Kimi Räikkönen (Ferrari) var hurtigste mand i den første træning med Mercedes-kørerne Valtteri Bottas og Lewis Hamilton på de næste pladser.
I den anden træning var det Ferraris anden kører, Sebastian Vettel, der var hurtigst.
Her var Räikkönen nummer to med Bottas på tredjepladsen.
Træningerne bruges til at prøve mange ting af omkring hver enkelt bils setup, og derfor giver tiderne langtfra altid et retvisende billede af det reelle styrkeforhold.
Lørdagen byder på en afsluttende træning samt kvalifikation. Søndag køres grandprixet.
I 2014, da Magnussen kørte for McLaren, blev han nummer fem i det russiske grandprix, mens han sidste år kørte sin Renault-racer til en syvendeplads.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde