Magnussens chance: Button vil vinde igen
Briten Jenson Button savner at køre med om sejrene. Derfor stopper han øjensynligt hos McLaren i Formel 1.
Britiske medier har i et par dage fortalt om Formel 1-køreren Jenson Buttons sandsynlige exit fra Formel 1.
De har fortalt, at den 35-årige tidligere verdensmester har truffet en beslutning og øjensynligt melder den ud i forbindelse med det kommende grandprix i Japan, som han har et særligt forhold til, fordi hans hustru er japaner.
Nu har Jenson Button selv talt med den engelske avis The Mirror og indikerer i høj grad, at han har besluttet at trække stikket fra Formel 1 for i stedet at køre andre biler.
- Glæden ved at være i en bil er der kun, hvis man kører med forrest, og man føler, at man opnår noget, siger han til Mirror Sport.
- Der er glæde ved at køre i en Formel 1-bil, men man kunne også køre i en anden bil. Glæden handler om at være konkurrencedygtig. Det handler om muligheden for at stå på toppen af podiet. Dét er fornøjelsen, siger Jenson Button, ifølge The Mirror.
Formel 1-køreren, som er den brite, der har været længst i Formel 1, siger ikke direkte, at han stopper efter denne sæson, men han bliver spurgt, om han er glad for, at beslutningen er truffet.
- Absolut. Jeg har taget beslutningen og det er dét, der er vigtigt. Det er altid rart at lancere noget, når man er på hjemmebane, siger han videre, formentlig med henvisning til det kommende grandprix i hans andet hjemland Japan.
Kevin Magnussen har i denne sæson været reservekører hos McLaren og selv om The Mirror skriver, at belgieren Stoffel Vandoorne forventes at få Jenson Buttons sæde, skriver andre britiske medier, at Kevin Magnussen også er i spil til pladsen.
Vandoorne har haft succes i GP 2 i denne sæson, men danskeren var bedre end belgieren, da de i sin tid kørte mod hinanden. Magnussen har desuden erfaringen fra sidste års sæson i Formel 1 at trække på.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned