Magnussens holdkammerat misser Formel 1-kvalifikation
Renaults Jolyon Palmer misser kvalifikationen før søndagens Formel 1-grandprix i Mexico på grund af et skadet chassis. (Arkivfoto). Foto: AP/Tony Gutierrez
AP/Tony Gutierrez
Renaults Jolyon Palmer kan ikke køre Formel 1-kvalifikation i Mexico, oplyser han på Twitter.
Kevin Magnussen kommer ikke til at kigge efter sin holdkammerat, Jolyon Palmer, når der senere lørdag køres Formel 1-kvalifikation i Mexico.
Lørdag meddeler Palmer på Twitter, at han ikke stiller op til kvalifikationen grundet en skade på sit chassis.
Derfor tør Renault ikke lade ham stille op af sikkerhedsmæssige årsager.
Palmers racer skal nu genopbygges over et nyt chassis. Det vil formentlig betyde, at han starter fra pitlane i søndagens grandprix.
Fredag var Kevin Magnussen hurtigst af de to holdkammerater, da der blev kørt de to første frie træninger, men lørdag forholdt det sig anderledes.
Ved den tredje træning før kvalifikationen sluttede Jolyon Palmer som den 14.-bedste af de 22 kørere med en tid på 1 minut og 20,959 sekunder.
Her måtte danskeren tage til takke med en placering som nummer 18 med en tid på 1 minut og 21,345 sekunder.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde