Magnussens øverste chef forventer maksimalt pres på Haas
Amerikanske Gene Haas forventer at holdet vil kæmpe om pointene mellem sjette og tiende pladsen i årets VM. Foto: Polfoto/Sommer Jan
Polfoto/Sommer Jan
Midterfeltet i Formel 1 ser i år meget tæt ud. Det er her Gene Haas forventer, at holdet skal slås for point.
Kevin Magnussens øverste chef og teamejer for Haas, Gene Haas, har store forventninger til sin nye danske kører trods den dårlige optakt til grandprixet i Melbourne.
Kevin Magnussen og Romain Grosjean vil sæsonen igennem presse hinanden maksimalt, mener ejeren.
Magnussen lå til en hurtig tid i kvalifikationen, indtil han skred ud i et sving.
- De to er en interessant konstellation. Kvalifikationen viste, at Kevin ville have en virkelig hurtig tid, og han vil presse bilen til at nå det. Og jeg tror ikke, at hans placering er retvisende for, hvor hurtigt han egentlig kørte, indtil han ødelagde det for sig selv, fortæller Gene Haas til Ritzau.
- Jeg tror, at Grosjean behøver at blive presset, og det vil Kevin gøre maksimalt.
Grosjean starter som nummer seks, mens Kevin Magnussen er helt nede som 17 efter en optakt ramt af uheld.
Den amerikanske ejer købte sig sidste år til en plads i motorsportens fornemste klasse.
Her leverede franske Romain Grosjean samtlige af holdets 29 point i løbsserien.
Det rakte til en samlet ottendeplads blandt de 11 startende hold i konstruktørernes VM. Den præstation skal gerne forbedres i år.
- Vi skulle kunne klare os midt i feltet. Vi er her for at få point. Vi skal maksimere antallet af point. De tre største hold vil formentlig ligge i toppen, og så er der fire pladser tilbage, hvor vi skal forsøge at score vores point.
- Jeg tror, vi vil se et meget interessant racerløb mellem holdene midt i feltet. Fordi holdene er så tætte og desperate for at score point, siger Gene Haas.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet